Jeg blev nysgerrig for at se hvor meget interessant natur-TV, som jeg kunne finde på de nordiske TV stationer, for jeg er ikke overvældet af udbudet fra hverken DR eller TV2, som nøjes med at vise enkelte indkøbte serier. Men måske skyldes det i virkeligheden en lidt for stor koncertbygning, eller i alle fald mangel på økonomisk styring af byggeprojektet. Vi kan jo håbe på at de ekstra penge de har fået ved det seneste medie-forlig, sætter bare lidt gang i egenproduktionerne og genudsendelserne vil blive lagt på hylden - men lad nu det ligge.
NRK
Norsk TV, NRK har et imponerende natur afsnit i deres flotte NET-TV afsnit, hvor man kan se et overvældende udbud af flotte udsendelser. Se her DR og TV2, det er sådan man gør !
Og når nu NRK natur nævnes, bør jeg også nævne Lars Monsen, som er en norsk eventyrer, som har lavet en udsendelsesserie som hedder NORDKALOTTEN 365, hvor man følger ham til fods, i kano eller på hundeslæde, igennem mange af de Nordnorske nationalparker, nord for polarcirklen. Meget flot natur serie. Den kan hentes gratis fra NRK med torrent (helt lovlig). Og også her viser NRK vejen, ved at bruge Bittorent til at distribuere deres tv-udsendelser. Noget andre stationer burde lære af. Du kan også se serien NORDKALOTTEN 365 direkte på NETT-TV. Han er en meget driftig fyr, du kan se mere på hans egen hjemmeside og på hans forlag.
Lars Monsen har åbenbart fået blod på tanden, for han fortsætter med Monsen med Canada på tvers, som er endnu mere imponerende, med 3 år i det nordamerikanske wildernes. Afsnittene kan desværre ikke hentes ned (endnu?), men er udkommet som DVD og kan ses gratis på NRK NETT-TV.
Se også Lars Monsen med bjørn og her Lars Monsen - bakom filmen
Det skal også nævnes at NRK er synlige på YouTube på lige fod som fx BBC. Se NRK YouTube
Så ser jeg jo også lige at der er kommet en nyt årgang af BERSERK. De herligt gale norske sejlere. BERSERK-2 1:6 Kaptajn Jarle Andhøy skal sejle i Amundsens kølvand gennem den berygtede Nordvestpassagen. Med et uerfarent mandskab og en båd fundet på en losseplads i Puerto Rico skal Berserk skrive norsk polarhistorie.
Andre spændende udsendelser fra NRK er "Med Tara til Arktis", et moderene forskerhold, som beslutter at bygge en båd og lade den fryse ind i isen ved Nordpolen, lige som Fridtjof Nansen gjorde med Fram i 1893. Se udsendelsen MED TARA TIL ARKTIS.
SVT
Svensk TV har også en række natur udsendelser tilgængelige på nettet. Min personlige favorit er nok Mitt i naturen. Se en hel række herlige indslag fra SVT's Mitt i Naturen seer videoer
DR2

Det eneste danske natur program, som sendes jævnligt og som jeg ser med stor respekt, det er filmfotografen Jan Tandrup, som iøvrigt også har arbejdet sammen med Søren Ryge og har lavet masser af gode udsendelser. Se et par klip her af noget af Jan's arbejde med Tandrup Naturfilm. Ellers kan du opleve Jan på DR2 med jævne mellemrum.
